Marianne Vind
Member of the European Parliament · S&D · DK
“Hr. formand, fru kommissær! I Afghanistan kan en kvinde straffes for at besøge sin far. Hvis hendes mand siger nej, kan et hyggeligt familiebesøg føre til fængsel. Prøv at tænke over det. Det her er Talibans nye mørkelov. Et system, hvor vold i hjemmet kan fejes ind under gulvtæppet, hvis brækkede knogler ikke lige kan bevises.”
“Hr. Formand! Hvis en kvinde stivner og bliver stum af chok, når en tyv bryder ind i hendes hus, mener ingen jo, at tyven da gerne må stjæle hendes smykker. Men hvis det samme sker, når man snakker om samleje, så bliver vi pludselig uenige. Det sidste er ellers langt, langt mere alvorligt.”
“Hr. Formand! I en tid med krig i Europa og uro i verden er EU's udvidelse ikke længere et spørgsmål om "hvis". Det er et spørgsmål om "hvornår". For det her handler om Europas sikkerhed. Men der rejser sig til gengæld et andet spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at udvidelsen ikke sker på bekostning af arbejdernes vilkår?”
“Hr. formand! Jeg var kun fem år gammel, da EU lavede regler om lige løn for lige arbejde. Siden da er der gået fem årtier. Mere end halvtreds år. Jeg er vokset en smule på de halvtreds år, men kvinder tjener stadig mindre end mænd.”
“Fru formand! Som ung, nyuddannet hospitalslaborant i halvfemserne blev jeg uddannet til stor arbejdsløshed. Jeg pakkede derfor tasken og tog til Norge. Fik job på et sygehus. Lavtlønnet, men jeg var klar til at knokle. Kort efter blev jeg ramt af lungebetændelse, jeg havde ingen opsparing tilbage, efter jeg var nyuddannet.”
“Hr. formand! Som fagforeningskvinde og socialdemokrat, kunne I måske tro, at jeg ville tale om lønmodtagerne i dag. Men jeg vil starte et andet sted; hos virksomhederne. For når vi taler om underleverandører, handler det ikke kun om at passe på dem, der arbejder der.”
The complete record
Every one of 14 lines we hold for Marianne Vind, in date order, each linked to its source. Free to read, in full, without an account.
“Hr. formand, fru kommissær! I Afghanistan kan en kvinde straffes for at besøge sin far. Hvis hendes mand siger nej, kan et hyggeligt familiebesøg føre til fængsel. Prøv at tænke over det. Det her er Talibans nye mørkelov. Et system, hvor vold i hjemmet kan fejes ind under gulvtæppet, hvis brækkede knogler ikke lige kan bevises. Hvor mennesker piskes for kærlighed, for ord, for såkaldt dårlig moral. Det er ikke retfærdighed. Det er rå, ussel og kvindefjendsk kontrol. En stat skal være stærk, fordi den skal sikre, at alle bliver behandlet ens. At loven beskytter den svage over for den stærke. Taliban gør det stik modsatte. De bruger loven til at fryse uligheden fast, uretfærdigheden fast. Det håber jeg, at vi her i salen i morgen kan stå sammen om at fordømme. 3-0594-0000 Brīvais mikrofons 3-0595-0000”
“Da jeg var ung, tror jeg, man ville sige, at det handlede om noget så gammeldags som ordentlighed. For budskabet er ligetil: Kun ja betyder ja! 1-0142-0000 Brīvais mikrofons 1-0143-0000”
“Hr. Formand! Hvis en kvinde stivner og bliver stum af chok, når en tyv bryder ind i hendes hus, mener ingen jo, at tyven da gerne må stjæle hendes smykker. Men hvis det samme sker, når man snakker om samleje, så bliver vi pludselig uenige. Det sidste er ellers langt, langt mere alvorligt. Det handler om noget så grundlæggende som retten til egen krop. Jeg ønsker virkelig, at vi i Europa får fælles regler, for i Europa skal du ikke råbe højt for at blive hørt. Du skal ikke have blå mærker for at blive taget alvorligt, og dine rettigheder må ikke forsvinde, bare fordi du krydser en landegrænse. Lovgivningen skal være på din side, uanset hvor du er: For den unge på uddannelse i Polen, for kvinden på ferie i Frankrig eller den bevidstløse på gaden i København.”
“Hr. Formand! I en tid med krig i Europa og uro i verden er EU's udvidelse ikke længere et spørgsmål om "hvis". Det er et spørgsmål om "hvornår". For det her handler om Europas sikkerhed. Men der rejser sig til gengæld et andet spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at udvidelsen ikke sker på bekostning af arbejdernes vilkår? For det skete jo sidst. Ved udvidelsen i 2004 rejste mange arbejdere fra de nye EU-lande mod vest i håbet om gode jobs og penge til familien. Men alt for mange endte i usle jobs med lav løn og dårligt arbejdsmiljø. Den slags kan vi ikke byde andre mennesker. Hverken dengang eller nu. Når EU skal vokse, skal ordentlige arbejdsvilkår vokse med. Det mindste, vi kan forlange, er, at der indtænkes en fair løn, et sikkert arbejdsmiljø og en benhård kamp mod social dumping. Så vinder alle på en ny udvidelse. Tak. 2-0436-0000”
“Så kære kolleger, når I nu vil fjerne værktøjet, kan jeg kun spørge: Hvad vil I sætte i stedet, så virksomhederne overholder ligelønslovgivningen? 1-0191-0000”
“Hr. formand! Jeg var kun fem år gammel, da EU lavede regler om lige løn for lige arbejde. Siden da er der gået fem årtier. Mere end halvtreds år. Jeg er vokset en smule på de halvtreds år, men kvinder tjener stadig mindre end mænd. Årsagerne til uligeløn kender vi, men forklaringerne på, at der ikke skal gøres noget, har varieret i de halvtreds år. I dag hører jeg, at årsagen er krigen i Mellemøsten. Vi taler om en dyb uretfærdighed over for kvinder, der knokler hele livet for samfundet, deres arbejdsgivere og deres familier. Derfor er det vildt, at parlamentarikere nu ønsker at rulle reglerne om lønåbenhed tilbage. Det er vores vigtigste værktøj i kampen for ligeløn. Virksomhederne har haft over halvtreds år til at sikre ligeløn. Det er ikke sket. Ligeløn er en grundlæggende ligestilling. Vi kan ikke vente halvtreds år mere.”
“Hr. formand! Som fagforeningskvinde og socialdemokrat, kunne I måske tro, at jeg ville tale om lønmodtagerne i dag. Men jeg vil starte et andet sted; hos virksomhederne. For når vi taler om underleverandører, handler det ikke kun om at passe på dem, der arbejder der. Det handler i den grad også om at beskytte de virksomheder, der spiller efter reglerne. Alt for mange af dem bliver i dag udkonkurreret af umoralske virksomheder med lyssky forretningsmodeller, usle arbejdsvilkår og falske kontrakter. De ordentlige virksomheder er jo dem, der leverer kvalitet og leverer til deadline. Dem, der har praktikanter, har ansatte på ordentlige vilkår, og som tager ansvar for arbejdsmiljøet. Men hvordan skal de kunne klare sig, når fusk og social dumping betaler sig? Det er ikke fair konkurrence.”
“Fru formand! Som ung, nyuddannet hospitalslaborant i halvfemserne blev jeg uddannet til stor arbejdsløshed. Jeg pakkede derfor tasken og tog til Norge. Fik job på et sygehus. Lavtlønnet, men jeg var klar til at knokle. Kort efter blev jeg ramt af lungebetændelse, jeg havde ingen opsparing tilbage, efter jeg var nyuddannet. Jeg glemmer aldrig ikke at have råd til penicillin. Det var frygteligt. Mange i Europa oplever det her i deres hverdag. Vi snakker om millioner af europæere. Europa er nemlig ramt af en sygdom, som spreder fattigdom. Sygdommen hedder "working poor". Folk går på arbejde hver dag, men lønnen rækker ikke til medicin, til boligen, til mad og ikke til en tryg alderdom. Lad os kalde det, hvad det er: Et arbejdsmarked, der ikke fungerer for helt almindelige mennesker. Vi skal sikre ordentlige arbejdsvilkår.”
“Derfor er det jo direkte tåbeligt at slide folk op med stress, fusk og dårligt arbejdsmiljø – altså, det er jo en virkelig dårlig forretning. Vores europæiske styrke er et arbejdsmarked, hvor mennesker kan få en ordentlig løn at købe ind for, have tryghed på arbejdet til at være innovative og komme hele hjem til familien igen. 3-0104-0000”
“Fru formand! Kommissær, minister. Konkurrenceevne er blevet det store buzzword i europæisk politik. Konkurrenceevne er vigtig, men det er simpelthen ikke sandt, at Europa bliver stærkere, hvis vi fjerner et hav af regler. Tværtimod. De ordentlige virksomheder har brug for klare og retfærdige spilleregler. Ellers bliver de jo slået ud af dem, der er fuldstændig ligeglade med helheden, med mennesker, med vores samfund. Vores arbejdskraft, vores arbejdsmarked er kernen i Europas konkurrenceevne. Det er det, vi skal bygge planen på. Når mennesker har et godt arbejdsliv, bliver de mere produktive, mere innovative og har penge til familien. Det hele vinder erhvervslivet på. I store dele af Europa mangler vi arbejdskraft.”
“Hr. formand! Hvert år får flere hundrede tusinde europæere en besked, der forvandler deres liv til et mareridt: Du har kræft. Din kære har kræft. Din kollega har kræft. Vi ved, hvad årsagerne er, men selv nu i 2026 har vi ikke løst arbejdsmiljøproblemerne. Det er tragisk for hver evig eneste af de familier, der får beskeden. Kræft er stadig den største dræber på arbejdspladserne. Hvert år dør hundredetusinder af europæere af kræft på grund af deres arbejde. Det er ikke skæbnen – det er støv, det er fibre, det er røg, det er kemikalier, der kunne være undgået. Vi har data. Nu skal vi have strengere krav til de mange farlige stoffer på Europas arbejdspladser, og vi skal styrke kontrollen med arbejdsmiljøet. Det skylder vi familierne. Ingen skal få kræft af at gå på arbejde. 1-0182-0000 Interventions à la demande 1-0183-0000”
“Hr. formand! Det er meget overvældende at mærke den brede opbakning, der er til Grønland og Kongeriget Danmark fra alle mine gode kollegaer. Tak. For situationen er alvorlig. Trusler om at tage et andet lands territorium. Straftold. Fake news og latterliggørelse. Det er helt ude i hampen. Nok er nok. Europa bøjer sig ikke. Vi er kun rykket tættere sammen. Kære Grønland: I er ikke alene. Vi står skulder ved skulder med jer. 2-0220-0000”
“Hvis EU virkelig vil gøre noget ved manglen på arbejdskraft i EU, skal man for alvor investere i mennesker, i uddannelse og et godt arbejdsmiljø. For tyr vi til de hurtige løsninger, så taber vi alle på det. 2-0213-0000”
“Hr. formand! Når vi i Europa taler om mangel på arbejdskraft, så glemmer vi alt for ofte også at tale om arbejdsmarkedets skyggesider. For når arbejdere fra lande uden for EU får job i EU, er der stor risiko for, at ansættelsen sker på kummerlige vilkår. For nylig har Kommissionen foreslået en EU Challenge pool, en EU-jobportal, der skal gøre det nemmere for arbejdsgiverne at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU. Og så bliver jeg lidt bekymret, for når arbejderne kommer hertil, har de jo ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvilke rettigheder de har på de europæiske arbejdsmarkeder. Social dumping underminerer ikke bare vilkårene for lønmodtagerne, men er også med til at skabe ulige konkurrence for de virksomheder, der ansætter på overenskomst, overholder arbejdsmiljø og betaler deres skat.”